Studieliv
DitLivsMove by Viborg Giver plads til liv på skemaetStudieliv
Du har ikke kun et studie i Viborg. Du har et liv ved siden af.
Når bøgerne er lukkede, er der masser at vælge imellem: koncerter, barer, sport, natur, film, events og steder, hvor du bare kan være sammen med dine venner og medstuderende.
Midtpunktet for mange studerende er Vesterbrogade 10, der er bedre kendt som V10. Her mødes studerende på tværs af uddannelser til store og små events. Du får hyggelige stunder og møder nye mennesker i trygge rammer.
Der sker løbende noget i byen. Studerende fra Karriereby Viborg arrangerer selv egne events eller arbejder sammen med kulturlivet i Viborg. Vi nævner som eksempler Danmarks største endags-musikfestival FyrFest, motionsfesten Nordic Lake eller superligafodbold på stadion med VFF.
Det betyder én ting for dig: Der er næsten altid noget at tage sig til. Og nogen at være sammen med.
Det er jo meget godt, når der i Viborg er plads til liv på skemaet.

