"Viborg overrasker godt nok positivt, og her er masser af potentiale"
Citatet er ikke vores men kommer fra en studerende, der har besøgt Karriereby Viborg.
Vi er i al ubeskedenhed enige. Viborg kan allerede rigtig meget.
Om du er til koncerter og musik, gode spisesteder, shopping, hverdagshygge, comedy, sport, litteratur, genbrugsbutikker, animation, barer, natur, film, festival eller noget helt femtende, så har Viborg noget til dig og dine medstuderende
Vesterbro
Meget aktivitet samler sig omkring Vesterbrogade, der i folkemunde bliver kaldt ‘Vesterbro’. Det er et af Viborgs absolut bedste mødesteder for studerende, hvor der er plads til mange forskellige aktiviteter. Der er adskillige muligheder for lækre drinks og kolde øl. Derudover finder du Viborg Hovedbibliotek, frisører til enhver smag og fremragende shoppingmuligheder i området. Vi arrangerer også løbende en masse fede events, som du kan se i kalenderen her under. Det kan eksempelvis være comedy, koncerter og forskellige aktiviteter, der er arrangeret af byens studerende.
Du kan måske ikke nå at nyde alle aktiviteterne på én dag, men hvis du vælger at bosætte dig (eventuelt i en af vores studieboliger) og tage en af vores mange uddannelser, kan du med lidt god vilje nå at komme hele vejen rundt i den skønne by.
Hvad har du brug for?
Vil du være med til at gøre Viborg til en af landets bedste studiebyer? Vi hører gerne fra dig, hvis du synes, der er noget, Viborg mangler eller kan gøre mere af, som kan skabe gode fællesskaber og attraktive aktiviteter for studerende. Vi stræber efter konstant at udvikle os, så vi med tiden bliver en endnu bedre studieby.
Din mening er værdifuld!
Viborg kan SÅ meget andet..
‘Vesterbro’ er bestemt ikke det eneste, Viborg kan tilbyde de studerende. Der er mange foreninger, klubber og andre etablerede steder, som tilbyder aktiviteter, hvad enten det drejer sig om sport, kultur eller noget tredje.
Hvor du mødes med dine venner og medstuderende, bestemmer I selvfølgelig selv. For os er det fuldstændig underordnet, hvor I ses. Derimod er det hjerteblod for os, at I ses (når I har tid, mulighed for og lyst til det naturligvis). For alene kan være for ensomt, right?!