Asmildkloster Landbrugsskole

På Asmildkloster Landbrugsskole kan du uddanne dig til landmand. På uddannelsen er der fokus på det gode håndværk, ledelse, produktionsoptimering og udvikling. Med uddannelsen kan du videreuddanne dig fx på lederuddannelserne: produktionsleder og agrarøkonom. Du får løn under uddannelsen. En stor del af uddannelsen består af praktik, og der lægges vægt på, at du får hands-on erfaring lige fra starten. Som en del af din uddannelse, har du mulighed for at tage et praktikophold i udlandet.
Du kan også vælge at tage uddannelsen som en EUX, som du kan læse mere om under gymnasiale uddannelser.

Business - Handelskolen

På Handelsskolen kan du vælge uddannelsen EUD eller EUX Business. Her kan du vælge mellem flere forskellige retninger: butik, handel, event, kontor. Uddannelsen er for dig, der drømmer om egen butik eller en karriere inden for kontor eller administration.
Med en EUX Business får du både studentereksamen og erhvervsuddannelse i ét. På både EUD og EUX får du en uddannelse, hvor du kombinerer teoretisk undervisning med praktisk erfaring.
Du får løn under uddannelsen – og der er praktikpladsgaranti på uddannelsen til handelsassistent.

Byggetek - Bygge og anlæg

På Byggetek kan du uddanne dig til tømrer, anlægs- og bygningsstruktør, bygningsmaler, ejendomsservicetekniker og gulvlægger. Skolen har et tæt samarbejde med virksomheder og erhvervslivet, og er derfor altid opdateret på de nyeste tendenser i byggebranchen.
Uddannelserne har stort fokus på fagligheden, og på skolens nye digitale center, Maker Space, får du mulighed for at anvende de nyeste teknologier.
Skal du være tømrer eller gulvlægger, er det muligt at tage uddannelsen som EUX, hvor du både får en studentereksamen og erhvervsuddannelse i ét.
Du får løn under uddannelsen – og der er praktikpladsgaranti på uddannelsen til anlægs- og bygningsstruktør og gulvlægger.

Hotel og restaurantskolen

På Hotel og Restaurantskolen kan du uddanne dig til kok, ernæringsassistent, tjener eller bager. For alle uddannelser gælder, at fødevarer, service og sundhed er i fokus, uanset om du har undervisning på skolen eller er ude i praktik. Der er også mulighed for at blive EUX ernæringsassistent, hvor du både får en studentereksamen og erhvervsuddannelse i ét. Herefter kan du læse videre til blandt andet diætist, sygeplejerske, kostvejleder og fysioterapeut.
Du får løn under uddannelsen – og der er praktikpladsgaranti på bageruddannelsen.

Mercantec Teknologisk Videnscenter

På Teknologisk Videnscenter kan du uddanne dig til smed, industritekniker, elektronik-fagtekniker, VVS- energispecialist, personvognsmekaniker, elektriker, automatiktekniker, IT-supporter eller datatekniker. Teknologien er fællesnævner for alle disse uddannelser, og du bliver øvet i at bruge de nyeste teknologier og bruge dem som naturlige hjælpemidler – i uddannelsen, på jobbet og i hverdagen.
Du kan også vælge at tage uddannelsen som EUX, hvor du oveni erhvervsuddannelsen får en studentereksamen.
Du får løn under uddannelsen – og der er praktikpladsgaranti på uddannelsen til automatiktekniker, elektronik-fagtekniker, industritekniker, personvognsmekaniker, VVS-energispecialist og smed.

Social og Sundhedsskolen

På SOSU-skolen kan du vælge en erhvervsuddannelse som SOSO-hjælper, SOSU-assistent eller pædagogisk assistent. Du kan også tage en EUX Velfærd, hvor du kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse. Alle uddannelserne veksler mellem skole og praktik, og du vil under hovedforløbene få elevløn, uanset om du er i skole eller i praktik.
Uanset hvilken uddannelse du vælger, er der stor fokus på den faglige og personlige udvikling, og du får både mulighed for at arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med andre. En uddannelse på SOSU-skolen åbner mange døre, og du har rig mulighed for at videreuddanne dig inden for det pædagogiske område eller sundhedsområdet.

Erhvervsuddannelser i Viborg

I Viborg kommune kan du tage en lang række erhvervsuddannelser.